tirsdag den 3. december 2024
Sagførerne hjælper dig med at få styr på lovgivningen omkring veje, skel og skelforretning
december 27, 2021
Redaktion

Sagførerne hjælper dig med at få styr på lovgivningen omkring veje, skel og skelforretning

Oplever du problemer i forhold til veje omkring din ejendom eller skellet ind til din nabo? Så kan du med fordel alliere dig med en advokat fra Sagførerne. De har nemlig et indgående kendskab til lovgivningen om fast ejendom, og kan derfor hjælpe dig med at navigere i de komplekse regler om veje, skel og meget andet.

Få styr på lovgivningen omkring veje og vejret

Det kan særligt være vigtigt med den rigtige rådgivning, hvis du oplever uenigheder angående privatejede veje. Mange boligejere er afhængige af private veje for at kunne komme til og fra deres ejendom og lignende. Eksempelvis er mange af de veje, der løber i villakvarterer såkaldte ’private fællesveje’.

At en vej er privatejet betyder først og fremmest, at det ikke er det offentlige, som står for at vedligeholde vejen. Derfor drejer mange tvister mellem naboer sig om, hvem og hvor meget der skal betales for at holde vejen i forsvarlig stand. Det vil ofte være et spørgsmål, som den lokale grundejerforening tager sig af at regulere. Ofte vil det være sådan, at de grundejere som er faste brugere pålægges at betale lige store dele af vedligeholdelsen.

Hvis I ender i en situation, hvor I ikke kan blive enige om vedligehold eller lignende, kan det være en god ide at tage kontakt til en advokat. Advokaterne hos Sagførerne er eksperter i reglerne og i at løse tvister mellem naboer. Du kan derfor med fordel gøre brug af en advokat fra Sagførerne som tvistløser. Om nødvendigt kan din advokat også føre sagen i retten, hvis det ikke er muligt at opnå en acceptabel løsning på anden vis.

Hvis du vil være klogere på reglerne for private veje og dine muligheder, kan du læse herom på www.sagfoererne.com. Her finder du en udførlig gennemgang af reglerne, så du er godt klædt på til at løse eventuelle uenigheder med naboen.

Afgør uenigheder om skel med skelforretning

Sagførerne er også det oplagte sted at søge juridisk assistance, hvis du og en eller flere af dine naboer ikke kan blive enige om, hvor skellet mellem jeres grunde går. Det kan være meget vigtigt, da det er skellets placering, der er afgørende for, hvor den ene grund starter, og den anden slutter.

Hvis I ikke selv kan nå til enighed, kan det være nødvendigt at få afholdt en skelforretning. Ved en skelforretning, kommer en landinspektør ud og afgør uenighederne for jer ved at træffe en afgørelse om, hvor skellet går. Landinspektøren træffer sin afgørelse ud fra det, som tvistens parter fremlægger for ham.

Udgangspunkter er, at du ved skelforretningen er repræsenteret af din advokat, som står for at fremlægge både juraen og oplysninger om de faktiske forhold for landinspektøren. Det er afgørende, at det gøres korrekt, idet du ellers risikerer at miste en del jord, som ellers tilhørte dig, fordi skellet fastsættes anderledes. Derfor bør du også altid bruge en advokat, som har erfaring i at køre skelforretninger og rådgive i nabotvister.

Uanset om det drejer sig om veje eller skel, så er sagfoererne.com et godt sted at søge råd. På deres hjemmeside finder du nemlig ikke blot alle de nødvendige kontaktoplysninger, du har også mulighed for at læse mere indgående om alt fra vejrettigheder til skelforretninger.

Kategorier

Nyeste indlæg

Relaterede Artikler

Kategorier

Nyeste indlæg